Tilbage til nyhedsoversigten

Projekter støttet i tredje uddelingsrunde i 2023

borderpolar-photographer-AMXFr97d00c-unsplash (2)_beskåret

Den Danske Maritime Fond har ved årets tredje uddelingsrunde i 2023 bevilget 12 mio. kr. til Det Blå Danmark

Om end vi savner lidt flere startup-ansøgninger må vi stadig konstatere, at der søsættes rigtigt mange gode initiativer indenfor erhvervsfremme og forskning i Det Blå Danmark. Vi kan ikke imødekomme nær det ansøgerfelt, vi modtager. Men denne gang vil vi særligt fremhæve det nye Carbon Capture projekt fra CarbonCuts omkring udvikling af en CO2 barge til aflastning af CO2 tankanlæg på land – et projekt, der kunne have stor skaleringsmulighed.

De bevilligede projekter er beskrevet kort nedenfor.

Erhvervsprojekter

PinPoint Tracking er bevilget seed funding til videreudvikling af en innovativ logistik- og tracking enhed baseret på satellit-teknologi, der gør det muligt for kunder at lokalisere f.eks. containere, når som helst og hvor som helst.
Læs mere om projektet her.

Sensemakers er bevilget seed funding til udvikling af en docking-station til deres egen udviklede USV    (Unmanned Surface Vehicle), der bl.a.  skal benyttes til måling af havmiljøkvalitet.
Læs mere om projektet her.

Maritim forskning

Teknologisk Institut har fået støtte til et forskningsprojekt, der omhandler måling og reduktion af ikke-regulerede emissioner fra metanol og ammoniak i maritime motorer. I projektforløbet udarbejdes et white-paper med konkrete anbefalinger til at undgå disse.
Læs mere om projektet her.

SDU har fået støtte til et forskningsprojekt, der skal anvende antropologiske og psykologiske metoder til at forstå den indflydelse, som skibsbesætninger med kønsfordeling 50/50 kan have på operationel sundhed og sikkerhed, effektivitet, arbejds- og levemiljø, ledelse og teamwork. Projektet baseres på rederiet Hafnias eksperiment, hvor fire af dets fartøjer skal være bemandet med en kønsfordeling på 50/50.
Læs mere om projektet her.

ENCOAT ApS har fået støtte til et forskningsprojekt, der i samarbejde med DTU skal kortlægge mulighederne for at fjerne overflødige kobberforbindelser i antifouling maling til skibe og derigennem skabe miljømæssige og økonomiske gevinster for industrien.
Læs mere om projektet her. 

Maritim erhvervsudvikling

Hafnia Advokatfirma har fået støtte til en juridisk procedurekonkurrence, der har til formål at øge interessen for søret blandt danske jurastuderende.
Læs mere om projektet her. 

Danske Maritime har fået støtte til at få udarbejdet en undersøgelse af en række forventede effekter af at bygge skibe i Danmark fremfor i udlandet. Dette være sig i form af direkte og indirekte beskæftigelse, indtægter i form af skatter og afgifter, investering i ny produktionsteknologi og opkvalificering af medarbejdere mv.
Læs mere om projektet her.

CarbonCuts A/S har fået støtte til en undersøgelse af muligheden for at anvende en mobil, flydende barge til import og mellemlager af CO2. Projektet sker i forbindelse med virksomhedens CO2-lagringsprojekt, hvor det er ambitionen at kunne lagre mindst 1 mio. ton CO2 årligt i undergrunden på Lolland, når anlægget står klar ved slutningen af dette årti.
Læs mere om projektet her.

Danske Rederier har fået støtte til at få skabt en standardmodel til vurdering af et skibs livscyklusemissioner, hvilket giver interessenter mulighed for at teste forskellige brændstoftyper, levetidsforlængelse af skibet og energieffektivitetsforanstaltninger for skibstyper som containerskibe, passagerskibe, tankskibe, bulktørlastskibe og vindmølleinstallationsskibe.
Læs mere om projektet her.

Søfartsstyrelsen har i regi af deres FutureLab fået støtte til at håndtere den stadigt stigende mængde henvendelser, som Søfartsstyrelsen modtager fra udstyrsproducenter, vedr. nye innovative maritime teknologier, som har potentiale til at øge sikkerhed, bæredygtighed og effektivitet af skibsfarten.
Læs mere om projektet her.

Tilbage til nyhedsoversigten