Vi støtter ikke
Den Danske Maritime Fond støtter udviklingen af fremtidens maritime sektor i Danmark. Det vil sige, at vi kun støtter projekter, der kan henføres til maritim erhvervsudvikling. Det betyder også, at der er ting, vi desværre ikke kan hjælpe med. Du kan herunder se en liste med eksempler på, hvad I ikke kan få økonomisk støtte til hos os:
- Projekter uden tilknytning til den maritime industri og erhverv
- Projekter indenfor fiskerierhvervet
- Filantropiske projekter (velgørende aktiviteter med et almennyttigt formål uden forventning om økonomisk gevinst)
- Sportsaktiviteter eller sociale formål
- Historiske formål (herunder renovering af skibe) eller bogudgivelser
- Rejselegater og studieture
- Projekter inden for lystsejlads
- Allerede igangsatte aktiviteter og tilhørende afholdte omkostninger
Projekter
Igennem årene har Den Danske Maritime Fond støttet en lang række projekter, der på forskellig vis har bidraget til udviklingen af fremtidens maritime sektor i Danmark. Du kan læse om tidligere og igangværende projekter, der har modtaget støtte her.