Efter fire års arbejde og med støtte fra Den Danske Maritime Fond har Dan-Unity CO2 A/S udviklet 14 skibsdesigns til transport af CO2. Men undervejs stod det klart, at skibsdesignet blot er én brik i den samlede CCS-kæde.
Da de danske rederier Evergas og Navigator Gas – i dag Seapeak og Ultragas – etablerede Dan-Unity CO2 i 2021, var målet ambitiøst:
Ved at kombinere deres operationelle og kommercielle ekspertise ville de to konkurrenter udvikle skibe til transport af store mængder indfanget CO2 og dermed bane vejen for Danmarks første CO2-rederi.
Efter flere års samarbejde har de nu sat et foreløbigt punktum for udviklingsprojektet:
”Vi startede med at undersøge, om de skibe, vi allerede havde, kunne bruges. Men vi fandt hurtigt ud af, at CO2’ens massefylde stillede helt andre krav til skibsdesignet,” fortæller projektleder Carsten Manniche, der er Head of Marine Projects hos Navigator Gas.
Projektet har resulteret i 14 skibsdesigns i forskellige størrelser – fra skibe på 4.000 til 56.000 kubikmeter – i samarbejde med skibskonsulentfirmaet Knud E. Hansen. Men undervejs blev det tydeligt, at den største udfordring ikke var selve skibsdesignet. Den var at få skibet optimeret til CCS-kæden.
Skibet er kun én brik
Før CO2 kan transporteres med skib til lagring, skal den indfanges, nedkøles og opbevares på havnen. Herefter transporteres den til et lagringssted, hvor den kan pumpes ned i undergrunden. Hvert led stiller forskellige krav og påvirker både økonomien, investeringen og energiforbruget.
Det, der begyndte som et skibsdesignprojekt, kom derfor til at handle om, hvordan transporten kunne indgå i hele CCS-kæden.
”Vi fandt ud af, at det er fuldstændig afgørende, at man ser skibet som en del af en større kæde. Hvis man ikke forstår hele kæden og ikke har kontakt til alle dens aktører, risikerer man at optimere i blinde og gøre løsningen unødigt dyr. Man er nødt til at tage skyklapperne af,” siger Carsten Manniche.
Udfordringen blev derfor at forstå behovene på tværs af kæden – fra opbevaringen på havnen til den mængde CO2, der skal transporteres og lagres.
”Du kan optimere nok så meget på skibet isoleret set, men det er ikke sikkert, at de justeringerne er det bedste for den samlede kæde. Samtidig skal skibene være kommercielt bæredygtige. Hvis vi ikke designer og bygger skibene ud fra kommercielle vilkår, kan vi ikke forsvare investeringen.”
En model for hele CCS-kæden
Erkendelsen førte til, at Dan-Unity CO2 i samarbejde med ECA Engineering udviklede en model, der kan simulere og optimere omkostninger, investeringer og energiforbrug på tværs af CCS-kæden og dermed give et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige projekter.
CCS-modellen findes i dag som en betalingsapp, hvor CO2-kunder kan arbejde med forskellige forudsætninger og få et omtrentligt tal for omkostningen pr. ton lagret CO2. Den er udviklet sammen med ECA Engineering, som i dag driver den.
For Carsten Manniche står ikke kun de konkrete resultater tilbage. Også samarbejdet på tværs af rederier og specialiserede rådgivere har gjort stort indtryk i processen.
”Jeg er stolt af, at vi i Danmark er så gode til at samarbejde på tværs. Vi blev glædeligt overraskede over den viden, der er gemt i den maritime industri, og af villigheden til at investere både viden og tid i vores projekt.”
Dan-Unity CO2 er nu ved at blive afviklet, og parterne går hver til sit, fordi den oprindelige udviklingsopgave er gennemført. Men resultaterne lever videre: Skibsdesignene er klar til dialog med potentielle kunder samt værfterne, og den opbyggede viden kan aktiveres i kommende CCS-projekter.
Ifølge Carsten er markedet dog endnu ikke kommercielt modent. Men projektet har sikret, at skibsdelen ikke bliver den brik, der forsinker udviklingen:
”Projektet har hjulpet os med at lave alt det nødvendige benarbejde, så vi står klar i startboksen og kan diskutere kommercielle projekter. Vi kan hurtigt aktivere vores viden og designe det skib, der passer til den konkrete CCS-kæde. Skibsdelen skal i hvert fald ikke holde projekter tilbage.”
For Den Danske Maritime Fond er Dan-Unity CO2 dermed et godt eksempel på den type tidlige udviklingsprojekter, fonden særligt gerne støtter:
”Vi støtter gerne maritime projekter, hvor vi er med til at modne nye teknologier og forretningsmuligheder, selvom markedet endnu ikke er klar,” fortæller Michael Finch Pedersen, projektleder i Den Danske Maritime Fond.
Fakta om projektet: