Tilbage til søgeresultatet

PinPoint Tracking, Implementering af rumteknologi til at automatisere og optimere den maritime sektor samt klima og miljø

2-way-direct-SatCom

Baggrund

PinPoint udvikler innovative og banebrydende unikke løsninger til dataindsamling, logistik- og sporingsbehov, baseret på årtiers ekspertise opnået ved deltagelse i avancerede rummissioner og konstruktion af bl.a. NASAs Mars Rover Sensor Teknologi, ved at udnytte den viden til at skabe intelligente hardware-IOT-enheder, der bruger direkte 2-vejs satellitjenester til kommunikation og gør det muligt for kunderne at lokalisere samtlige aktiver, som fx shipping containere, når som helst og hvor som helst på kloden, samtidig med at de har mulighed for at modtage advarsler, data og meddelelser fra et stort udvalg af forskellige IOT-sensorer. Alt dette med et yderst begrænset forbrug af datalagring og energi, da PinPoints intelligente enheder kun sender de nødvendige data og advarsler når de opfylder specifikke parametre (temperatur der overstiger et bestemt niveau eller en container ikke er ankommet til tiden på en bestemt lokation osv.). Samtidig er både enhederne og satellitterne selvforsynende via solenergi og sender kun meget små datapakker, hvilket gør hardware, kommunikation og lagring langt billigere at bruge, samt mere strømbesvarende og miljøvenligt sammenlignet med traditionelle simkort-baserede løsninger på markedet.

Projekt

Efter PinPoints succesfulde feasibility-undersøgelse i samarbejde med European Space Agency (ESA), som var medfinansieret af Den Danske Maritime Fond, har PinPoint valideret at deres hovedkomponenter er i stand til at udføre intelligente sporings- og IoT-opgaver via den uafhængige direkte 2-vejs satellitkommunikation til at sende små datapakker og udløse sensoralarmer. PinPoint har efterfølgende fået flere forespørgsler via yderligere samtaler med andre potentielle kunder og brugere fra de energi- og maritime industrier, om potentialet ved at udvide deres hardware og tjenester med mulighed for også at kunne udføre undersøisk dataindsamling og overvågning af fx kritisk infrastruktur med udstyr placeret i barske og fjerntliggende miljøer. Målet i projektperioden er derfor at yderligere undersøge muligheden for at udvikle en ny supplerende systemservice med tilføjelse af undersøiske sensorer, der vil bringe en masse yderligere værdi til energi- og den maritime sektor med fokus på beskyttelse af kritiske havmiljøer, havneinfrastrukturer og sikkerhed på havet. PinPoint vil derfor udvikle dette baseret på deres allerede validerede globale SATCOM & IOT kommunikations-system, som en tilføjelsesfunktionalitet til at åbne op for en ny industrisektor. Mens disse yderligere funktioner bliver udforsket, vil PinPoint gennemføre pilotprojekter og afslutte udviklingsfasen af deres hovedprodukt, for at have hele hardware-systemet og servicen klar til masseproduktion og hurtig integration med effektiv skalerbarhed.

Forventede Resultater

PinPoint forventer, at væksten og potentialet er enormt og vil vokse eksponentielt, efterhånden som den maritime industri begynder at bemærke alle fordelene ved at implementere vores enheder og den øgede effektivitet vi kan levere, til en ekstremt lav pris. PinPoint forventer derfor også et tage et stort udviklingsskridt under projektperioden, da det er essentielt for få løsningen færdigudviklet og ud på markedet til kunderne hurtigst muligt. Målet er derfor også at have et færdigudviklet produkt og service klar, når projektet når sin afslutning.

Prototype 2.1

Projektresultat

Afsluttende projektrapport kan ses her: Pinpoint, Project result summary

Information

Projektnavn:

Implementering af rumteknologi til at automatisere og optimere den maritime sektor samt klima og miljø

Type:

Erhvervsmæssigt

Tema:

Maritime Erhvervsprojekter

Tid:

2023-24

Kontakt:

PinPoint Tracking ApS
Arendalsvej 186 st.tv.
8600 Silkeborg
www.pinpoint-tracking.dk