Henrik Sornn-Friese har i 23 år forsket i strategi og innovation – med særligt fokus på skibsfart og havne. For ham står én ting klart: Manglen på grønne brændstoffer er shippingbranchens største udfordring, hvis den grønne omstilling til søs skal lykkes. Han peger derfor på et presserende behov for fælles standarder, stærkere regulering og samarbejde på tværs af brancher og lande, hvis klimamålene skal nås i tide.
Som lektor på CBS og leder af CBS Maritime har Henrik gennem mange år fulgt søfartens grønne omstilling tæt. Selvom kravene til skibenes energieffektivitet og CO2-udledning er blevet markant strammet op de seneste år, er det langt fra nok for at nå branchens klimamål, vurderer Henrik Sornn-Friese:
”Energieffektiviseringer bringer os kun omkring 30-40 % af vejen, måske en smule mere – afhængigt af ambition og valg af teknologi. Resten afhænger af alternative og grønne brændstoffer, og dem har vi ganske enkelt ikke til rådighed i tilstrækkelige mængder i dag. Mange begynder derfor at tvivle på, om vi kan nå klimamålene i tide, og derfor ser jeg manglen på grønne brændstoffer som branchens største udfordring.”
En klassisk hønen-og-ægget-problematik
Ifølge Henrik Sornn-Friese bliver det afgørende, hvem der tør tage risikoen, fordi markedet både er usikkert og omkostningstungt:
”Overgangen til grønne brændstoffer kræver enorme investeringer i produktion og infrastruktur. Samtidig er det stadig uklart, hvilken teknologi der bliver dominerende: metanol, ammoniak, en kombination – eller måske noget helt fjerde. Den usikkerhed gør det svært for aktørerne at træffe langsigtede og dyre investeringsbeslutninger,” siger Henrik og fortsætter:
”Det er en klassisk hønen-og-ægget-problematik: Ingen vil producere brændstofferne, før der er efterspørgsel, og få vil investere i skibe, der kan sejle på dem, før produktion og infrastruktur er på plads. Derfor bliver det afgørende, hvem der tør tage risikoen i et marked præget af politisk, teknologisk og økonomisk usikkerhed.”
Behov for eksperimenter og stærkere rammevilkår
Henrik er leder af forskningscenteret CBS Maritime, som han selv var med til at etablere i 2013 med støtte fra blandt andet Den Danske Maritime Fond. Når han ikke underviser og forsker på CBS, er han MPA Professor i Maritime Business ved Singapore Management University, ligesom han jævnligt gæsteunderviser rundt om i Europa. Han deltager også i internationale samarbejder og konferencer, hvor forskere og praktikere mødes for at finde løsninger på branchens største udfordringer.
Og netop når det gælder de manglende grønne brændstoffer, er Henrik ikke i tvivl: Der er brug for flere eksperimenter:
”Vi er nødt til at have en mere eksperimenterende tilgang, hvor nye teknologier og løsninger afprøves i praksis. Flere rederier er i gang med at teste grønne brændstoffer i dele af deres flåder, og initiativer som grønne shippingkorridorer – hvor formålet er at udvikle og koordinere brændstofforsyning, havneinfrastruktur og skibe på specifikke ruter – er vigtige skridt i den rigtige retning.”
Henrik understreger samtidig behov for bedre rammevilkår, der kan reducere usikkerheder og motivere til investeringer:
”Det kan være gennem offentlige garantier, skatteincitamenter eller regulatory sandboxes, hvor nye løsninger kan afprøves uden at være låst af eksisterende regler. Hvis ikke aktørerne får bedre vilkår, der gør de nødvendige investeringer mere attraktive, risikerer vi, at de udebliver – og at vi som konsekvens ikke når de ellers ambitiøse klimamål.”
Et fælles sprog for grønne skibe
Et andet centralt ønske fra Henriks side er, at der defineres et fælles sprog og fælles standarder for, hvad der kan betegnes som grønt – både af hensyn til regulering og investering. For lige nu er det svært for myndigheder, investorer og rederier at træffe beslutninger og prioritere:
”Vi mangler en klar definition af, hvad et grønt skib er, og hvad grøn teknologi dækker over. Hvornår er et skib et ’green ship’? Hvornår er det low-carbon eller zero-carbon? Vi har brug for et fælles vokabular – et fælles grundlag for at forstå, diskutere og udvikle grøn omstilling i shippingsektoren. Først når vi har det, kan beslutningstagere vurdere og sammenligne alternativer på et oplyst og gennemsigtigt grundlag.”
Forskning i tæt samspil med hele verden
I regi af CBS Maritime arbejder Henrik og mange andre CBS-forskere målrettet på at udvikle løsninger i tæt samspil med erhvervslivet – både nationalt og internationalt. De samarbejder med universiteter og maritime akademier verden over og forsker i alt fra teknologier og forretningsmodeller til politiske incitamenter og styringsmekanismer, der kan understøtte den grønne omstilling.
”Vi skal udvikle løsninger sammen med dem, der står med ansvaret for at føre det ud i livet. Det kræver samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og landegrænser. Det internationale samarbejde er afgørende for at finde fælles løsninger på nogle af de store udfordringer, vi står overfor,” siger Henrik.
Den Danske Maritime Fond har spillet en central rolle i CBS Maritimes udvikling – både i opbygningen af forskningsmiljøet, udviklingen af nye uddannelsestilbud og den internationale satsning. Blandt andet har fonden støttet forskningsprojekter om havnes rolle i den grønne omstilling og om interessentdynamikker og -barrierer i værdikæden for Power-to-X og grønne brændstoffer. Kendetegnende for forskningsprojekter i CBS Maritime er et blik for både globale netværk og lokale forankringer.
”Fonden har en stor andel i, at vi i dag har en maritim satsning på CBS. Deres støtte har gjort det muligt at igangsætte relevante forskningsprojekter og skabe platforme for dialog – blandt andet gennem internationale konferencer, der samler forskere og erhvervsfolk om de store dagsordener i den maritime sektor, herunder den grønne omstilling,” siger Henrik Sornn-Friese og tilføjer:
”Og helt personligt: hvis det ikke havde været for Den Danske Maritime Fond, ville det ikke have været muligt for mig at rette så stor en del af mit forskningsfokus mod det maritime.”