Baggrund:
Tab af containere til søs udgør en stigende global udfordring med betydelige økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Når containere går tabt, medfører det ikke blot direkte økonomiske tab gennem mistet gods og forsinkelser, men også indirekte omkostninger i form af forsikringskrav, erstatningsvarer og tabt omsætning. Samtidig udgør de drivende containere og deres indhold en risiko for både havmiljø og kystområder. På trods af, at containerskibe idag er blevet langt større – med stakke på op til elleve containerniveauer– bygger de internationale regler for fastgørelsessystemer stadig på standarder fra begyndelsen af 1970’erne. De nuværende test metoder fokuserer primært på statiske styrketests af enkeltkomponenter og afspejler derfor ikke de komplekse, dynamiske belastninger, som opstår under realistiske søforhold. Dette skaber et stigende misforhold mellem de tekniske realiteter og det gældende reguleringsgrundlag.
Projekt:
Projektet har til formål at udvikle og demonstrere en ny og mere repræsentativ testmetode for containeres fastgørelsessystemer. Metoden, kaldet fatigue hybrid simulation, kombinerer numeriske computersimuleringer med fysiske laboratorieforsøg og gør det muligt at genskabe realistiske belastninger, som de optræder på havet. I praksis testes forbindelsen mellem to containere – herunder twist locks og hjørneklodser – fysisk i laboratoriet, mens en digital model simulerer bevægelserne i en hel containerstak. Denne kombination gør det muligtat undersøge, hvordan systemets stivhed og styrke ændrer sig over tidsom følge af slid og træthed, og dermed opnå et langt mere realistisk billede af systemets ydeevne.
Forventede resultater:
Projektet vil give forbedret indsigt i, hvordan containeres fastgørelsessystemer påvirkes under realistiske driftsforhold. Resultaterne skal danne grundlag for opdaterede teststandarder og retningslinjer, der kan øge sikkerheden til søs og mindske risikoen for container-tab. Desuden forventes projektet at bidrage til udviklingen afmere robuste og holdbare lashingsystemer samt nye metoder til prædiktiv vedligehold baseret på faktisk belastning. Erfaringerne vil samtidig kunne anvendes i undervisning og specialeprojekter for kommende maritime ingeniører og danne grundlag for fremtidigeforsknings- og udviklingsprojekter med flere industrielle partnere.