Baggrund
Digitalisering og kunstig intelligens er et af de store fokusområder i den maritime branche og er spået til at blive en af de store forandringsagenter. Der ses en industri hvor innovation sker på et lavt inkrementelt niveau og hvor nye tiltag ofte skabes i “siloer”. Disse “siloer” hæmmer datadeling på tværs af industrien, hvilket kan resultere i en langsom udvikling af den maritime branche.
Projekt
ReFlow tilbyder en løsning til datadeling med fokus på predictive analytics og AI drevet predictive modeling – projektets fokus er på vessel operation and maintenance i den maritime industri. Der udvikles en platform, der kan indsamle og analysere data fra skibe og dets komponenter. Data vil blive klargjort, analyseret og brugt til at forudsige fremtidig adfærd ved hjælp af kunstig intelligens og maskinindlæringsteknologi. Systemet skal facilitere datadeling mellem maritime aktører på en sikker måde og så dataadgang er begrænset kun til godkendte partnere.
Forventede resultater
ReFlow forventer, at ved at analysere skibenes data og præsentere det i et overskueligt og eksekverbart format kan vedligeholdelse forudsiges og derved reducere risici og omkostninger for alle stakeholders. Forventningen er at bedre forecasts baseret på historiske og realtidsdata fra skibet, motoren og komponenterne fører til en forbedret og optimeret supply chain hos OEM’erne og serviceudbyderne.