Baggrund
Som supplement til regionalt støttende initiativer til maritime startsups og iværksættere er ambitionen at bringe særligt udvalgte selskaber succesfuldt ud på internationale markeder med kommerciel succes.
Projekt
Projektet skal skabe fundamentet for udvikling og eksekvering af programmet, som skal løbe over en 4-årig periode. Der er behov for indsamling af input og inspiration til reelt programindhold via bl.a. interviews med industriens nøgleinteressenter; herunder samtaler med repræsentanter fra startups, scaleups, corporates, interesseorganisationer, fonde m.fl. Derudover skal der via almene fonde sikres finansiering til udvikling og eksekvering af de 4 cohorts, hvoraf den første vil blive et trial-program som vil kunne justeres til de efterfølgende 3 cohorts. 4-årig budget (2025-28) for både udvikling og gennemførsel af programmet skal udarbejdes sammen med valg af projektorganisation (struktur, kompetencer og roller). Endelig skal der ske afklaring og valg af de fysiske rammer til projektorganisationen og til afvikling af programmerne.
Forventede resultater
Projektets resultater vil være følgende: 1) Dokument med industriens anbefalinger til programindhold og forventet udbytte hos deltagende maritime selskaber, 2) Detaljeret drifts- og likviditetsbudget for udvikling
og gennemførsel af de 4 runder af programmet, 3) Udvikling af dokument til præsentation af koncept, målsætninger og initiale programrammer til brug ved møder med potentielle finansieringspartnere (læs: udvalgte almennyttige fonde), 4) Huntingliste over mulige potentielle finansieringspartnere og identifikation af nøglepersoner samt sikring af generel finansieringsgrundlag fra udvalgte fonde, 5) Dokument med gennemarbejdede kritiske succeskriterier for scaleup accelerations programmet, 6) Dokument med organisatorisk struktur, jobbeskrivelser inklusiv roller og ansvarsområder inklusiv
afklaring af programbestyrelsens overordnede ansvar.