Tilbage til søgeresultatet

ClearVoyage, Clear, modern, collaborative VMS for the maritime industry

Baggrund

ClearVoyage er et dansk softwarefirma, der driver et moderne og brugervenligt Voyage Management System (VMS) til brug indenfor kommerciel shipping. I mange år har den maritime sektor været afhængig af ældre og ofte forældede systemer, som både var komplekse og dyre at implementere. Dette er især en udfordring for mindre rederier, der enten må bruge ressourcer på systemer, der ikke passer til deres behov, eller være tvunget til at håndtere deres drift manuelt via Excel-ark og andre ineffektive ofte manuelle løsninger.
ClearVoyage så en mulighed i denne udfordring: at skabe en intuitiv platform, der kunne hjælpe disse rederier og/eller operatører med at effektivisere deres drift, økonomi og kommercielle aktiviteter. Med fokus på brugervenlighed og innovation har ClearVoyage skabt et moderne VMS med ønsket om, at give rederier og operatører én platform til at håndtere hele forretningsprocessen fra kontraktsestimering og -indgåelse, til operation, voyage control og komplet integration med virksomhedens økonomisystem – uden behov for excel, diverse visualiseringsredskaber og manuelle forretningsgange. ClearVoyage er bygget på en topmoderne teknologi, med samarbejde og gennemsigtighed som nøglebegreber, hvor alle er ”superbrugere” eftersom alle arbejdsgange er intuitive og enkle. ClearVoyage er både et redskab for specialisten (befragteren, operatøren, controlleren eller regnskabsmedarbejderen), som for team-lederen og senior management. Kommerciel eksponering, kontraktsdækning, profit & loss mv. kan følges live hvad enten det er på rejse- eller flådeniveau.

Projekt

I samarbejde med Den Danske Maritime Fond har ClearVoyage modtaget støtte til at videreudvikle sin platform og tilføje nye funktioner indenfor f.eks. EU ETS rapportering og derivat håndtering, ligesom projektet skal understøtte og accelere ClearVoyage’s fortsatte skalering. Den Danske Maritime Fond anerkender behovet for at gøre det lettere for små og mellemstore rederier at optimere deres kommercielle drift, og ClearVoyage bygger på en solid base af avanceret teknologi, der effektivt imødekommer branchens behov.
Derudover vil projektet fokusere på at nå ud til de mange rederier, der i dag er underforsynede med digitale løsninger. ClearVoyage vil aktivt arbejde på at sikre, at rederier af alle størrelser kan drage fordel af et system, der både er skalerbart og nemt at implementere.
Læs mere om ClearVoyage på http://www.clearvoyage.com eller på https://www.linkedin.com/company/clearvoyage/

Forventede resultater

Videreudviklet platform med nye funktionalitet, som f.eks. EU ETS afrapportering og derivathåndtering. Desuden understøttelse af firmaets skalering.

Information

Projektnavn:

ClearVoyage – Clear, modern, collaborative VMS for the maritime industry

Type:

Iværksætteri og Innovation (lån)

Tema:

Maritim Erhvervsudvikling

Tid:

2024-2026

Kontakt:

ClearVoyage
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S

http://www.clearvoyage.com