Tilbage til søgeresultatet

Aalborg Universitet, Måleinstrument til røggas analyse fra skibsmotorer

a7-1600px

Baggrund

Grøn omstilling og skærpede miljøkrav stiller nye tekniske krav til skibsmotorer såsom rensning af røggasser, nye brændselstyper, smøring og levetid og energieffektivitet. Aalborg Universitet har flere forsknings- og undervisningsaktiviteter inden for området og samarbejder med erhvervsvirksomheder i projekter. Fonden har ydet støtte i form af medfinansiering til et analyseinstrument som muliggør præcise målinger af røggassens kemiske sammensætning.

Projekt

Instrumentet er beregnet til at kunne måle sammensætningen i røggas fra skibsmotorer. Det er nødvendigt for at kunne udvikle og forbedre skibsmotorer. Forskningsindsatsen er rettet mod energiforbedringer, reduktion af emissioner samt levetidsforlængelse for motorer. Instrumentet (FTIR spektrometer) er specialudviklet til at kunne håndtere og analysere røggas fra skibsmotorer. Disse målinger ligger til grund for avancerede computermodeller. Dette gør det muligt at forstå, hvad som konkret sker inde i motoren og i en katalysator under en forbrænding.

Forventede resultater

På kort sigt vil der blive opbygget en testrig som muliggør drift af en katalysator under veldefinerede laboratorie forhold. Instrumentet vil præcise kunne måle røggassens kemiske sammensætning før og efter denne katalysator. Dette vil give den fornødne viden til en modellering af processen. Disse modeller vil blive benyttet til at simulere forholdene i større anlæg, og instrumentet vil blive brugt til en validering. På længere sigt vil instrumentet muliggøre, at man direkte kan koble ændrede driftsbetingelser, smøring og brændstof til røggassens kemiske sammensætning, og derved kunne forstå hvad som sker i motoren. Instrumentet vil fremtidssikre universitetets undervisning idet det giver studerende adgang til state-of-the-art analysemetoder. Overordnet set vil indsatsen udmønte sig i energiforbedringer, reduktion af emissioner samt levetidsforlængelse.

 

Information

Projektnavn:

Måleinstrument til røggas analyse fra skibsmotorer

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim Forskning

Tid:

2020-2028

Kontakt:

Aalborg Universitet
RBG14
Materialer og Produktion
Fibigerstræde 16
9220 Aalborg Øst
www.aau.dk