Tilbage til søgeresultatet

Vellustri, Opskalering af bovpropel prototype samt udvikling af produktionsfacilitet

Baggrund

Bovpropeller bruges til manøvrering af alt fra arbejdsbåde til passagerfartøjer, men eksisterende løsninger støjer ofte meget, fylder betydeligt i skroget, kræver korrosionsbeskyttelse og er dyre at vedligeholde. Samtidig øges kravene til energieffektivitet og lavere undervandsstøj.

Projekt

Med et lån fra Den Danske Maritime Fond i 2024 er en nedskaleret prototype af en innovativ bovpropel udviklet og testet. Prototypen har vist markant lavere støj, et meget kompakt installationsdesign, høj energieffektivitet samt et kostoptimeret design med få komponenter. I dette projekt opskaleres løsningen til industriel størrelse med større propeldiameter og højere thrust. Parallelt udvikles og opbygges et automatiseret produktionssetup, der kan udnytte designets lave komponentpris.

Forventede resultater

Et fuldskala, industrielt anvendeligt bovpropelprodukt med dokumenteret ydeevne (thrust, effektivitet og støj) samt et skalerbart produktionsgrundlag (proces, værktøjer og kvalitetssikring) til pilotserie og efterfølgende kommercialisering.

 

Information

Projektnavn:

Opskalering af bovpropel prototype samt udvikling af produktionsfacilitet

Tema:

Maritim iværksætteri og innovation (Lån)

Tid:

2026-2027

Kontakt:

Vellustri ApS
Oksemosen 1
2840 Holte