Tilbage til søgeresultatet

UVision, UVision sensor til vision-baseret inspektions- og kontrolløsning til undervandsrobotter

UVision

Baggrund

Uanset om vi arbejder med skibsskrog, ballasttanke, havvindmøller eller studerer miljøfaktorer i vores oceaner, lever vi i en verden med et stigende behov for at forstå, hvad der sker under vandet. Undervandsdroner er et godt alternativ til dykkere, når der skal udføres dyre og ofte farlige opgaver i et udfordrende maritimt miljø. Dronerne har dog sine begrænsninger. – Videooptagelser er en besværlig og tidskrævende måde til at få overblik over målet for sin undersøgelse. – Manglende orientering og rumlig forståelse gør droneoperatørensnavigation og automatisering af navigationen til en udfordring. – Præcis kontrol af droner er vanskelig på grund af dønninger og strøm.
I projektet vil vi udvikle en UVision Sensor løsning til undervandsdroner for at gøre det lettere og billigere at visualiser, navigere og agere under overfladen. Ved at kombinere forskellige teknologiske komponenter vil vi forbedre effektiviteten af arbejdet under vand, samt øge kvaliteten af resultaterne. Vi vil således accelerer den digital transformation af undervandsarbejde.

Projekt

I projektet vil vi udvikle software og hardware og til slut have en prototype, der er klar til produktion. Der skal laves en grundig vurdering af de komponenter, der skal integreres, tilpasses og optimeres til de use-cases vi fokuserer på. Eksempelvis skal vi identificere de optimale computer-vision-algoritmer til at mappe og visualisere omgivelserne såvel som til at beregne position og orientering af Sensoren. Der ligger også en stor opgave i det design, vi skal lave af indbygningen i forhold til komponenter, dronemontering og -integrering
samt vandtryk.

Forventede resultater

I projektet vil vi udvikle en kundevalideret prototype med følgende funktioner:

  • 3D fotogrammetri: Fotorealistisk 3D digital repræsentation eller “digital twin” af emner under vand.
  • 3D-kortlægning i realtid: Kortlægger omgivelserne, hvilket letter operatørens arbejde og muliggør automatisering af dronen.
  • Forbedret dronekontrol: Mere akkurate positionering baseret på computer-vision og bevægelsessensorer, der giver en forbedret stabilitet af dronen til præcisionsopgaver.
  • Cloud og webportal: Hvor 3D modellerne opbevares og kan ses og kommenteres af alle involverede parter.

I projektet vil vi forberede produktionprocesser, så vi hurtigt er klar til at sælge og levere.

Information

Projektnavn:

UVision sensor til vision-baseret inspektions- og kontrolløsning til undervandsrobotter

Type:

Erhvervsmæssigt

Tema:

Maritime erhvervsprojekter

Tid:

2023

Kontakt:

UVision ApS
Åløkkevej 15 st.
2720 Vanløse