Tilbage til søgeresultatet

SIMAC, Brug af Virtual Reality til forbedret træning af sikkerhedsadfærd

Billede

Baggrund

Projektet sigter mod at demonstrere mulighederne for at tilvejebringe merværdi til VR-træning gennem fokus på adfærd og holdninger. Projektets ambition er således at gøre træning af sikkerhedsledelse i relation til maritime aktiviteter mere effektiv og tilgængelig.

Projekt

Projektet vil undersøge, hvordan VR-træning kan tillægges et ekstra lag, så der kan arbejdes med udvikling af adfærd og holdninger med det langsigtede mål at højne sikkerhedsperformance ombord i skibe.
Projektet vil tage udgangspunkt i undervisningsbehov på de maritime uddannelsesinstitutioner og arbejder udfra følgende antagelser:
* Vi har en ekstra forpligtigelse til at styrke unges adfærd og holdninger i forhold til sikkerhed, når de starter med at sejle til søs.
* Vi forventer, at de unge vil være meget åbne overfor ibrugtagen af VR-teknologi i forbindelse med deres træning.
* Vi forventer introduktion af VR i uddannelsen er en motivationsfaktor til at arbejde med sikkerhedsadfærd.
Målet for projektet er at skitsere en konceptuel ramme for fremtidigt arbejde med VR træningsaktiviteter ved at omfavne sociale, kommunikative og personlige kompetencer – alle grundlæggende kompetencer der ses i adfærden og som er nødvendige at diskutere og påvirke, med henblik på at sikre en højere sikkerhedsperformance ombord.

Forventede resultater

Konkret vil projektet:
* Udvikle et begrænset antal scenarier, der går i dybden fremfor at lave mange scenarier.
* Gennemføre et træningsforløb for 2 forskellige grupper af studerende/kursister
* Etablere en følgegruppe med aktører fra erhvervet, der kan følge projektet undervejs. Gruppen gives inspiration fra projektet, kommenterer projektet, indgår i dialog i problemstillingerne og perspektiverne samt løsninger af disse.
* Udarbejde en afsluttende rapport, der samler op på projektets resultater med anbefalinger til de maritime uddannelsesinstitutioner, rederier, trænings- og teknologileverandører med henblik på brug af VR til at højne sikkerhedsperformance
* Kommunikere omkring formål, fremskridt, forløb og resultater til den maritime branche, resultaterne samles op i en afsluttende rapport. Specielt fokuseres der på at kommunikere omkring resultaterne til andre maritime undervisningsinstitutioner. Desuden afholdes en session på MSSM konferencen (Maritim Sundhed Sikkerhed og Miljø i september 2019, www.mssm.dk) samt en halvdags afslutningskonference.

Projektresultat

Den afsluttende projektrapport kan læses her: Final report

Information

Projektnavn:

VR til træning af sikkerhedsadfærd

Type:

Almennyttigt

Tema:

Udvikling af maritime uddannelser og rekrutteringstiltag

Tid:

2019-2020

Kontakt:

SIMAC
Graaesvej 27
5700 Svendborg
www.simac.dk