Baggrund
EU har med European Green Deal udråbt cirkulær økonomi til at være den vigtigste brik i den grønne omstilling. I Danmark har vi har kapaciteten og ekspertisen til at blive førende på området – til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i det cirkulære til gavn for både klima og økonomisk vækst. Vi har et stærkt brand inden for bæredygtighed og bæredygtig energi. Det væksteventyr kan vi gentage inden for det cirkulære, hvor efterspørgslen er stærkt stigende. LOOP Forum blev etableret i 2022 som Nordens førende event for cirkulær økonomi på tværs af sektorer og industrier med ministre fra ind- og udland, 230+ talere, 48 partnere, 120 udstillere og knap 3000 besøgende fra 20+ lande. I 2023 oplevede vi en vækst på ca. 10% og ønsker at fortsætte denne positive udvikling. Den maritime industri – med alle følge virksomhederne – spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. På LOOP Forum ønsker vi at sætte yderligere fokus på den maritime sektor i en materiale- og ressource kontekst og fremme cirkulære løsninger, teknologier og forretningsmodeller i den maritime industri. I 2023 lykkedes det at involvere den maritime industri – dette ønsker vi på LOOP at gøre igen for at blive ved med at skubbe på agendaen.
Projekt
I 2024 ønsker vi at udvide seminaret fra 2023 til et heldags konferenceprogram, som et side-event på LOOP Forum. Under hele konferenceprogrammet vil op til 7 virksomheder, få mulighed for at showcase deres løsninger på gulvet. Konferenceprogrammet og udstillingsområdet vil have fokus på ”Reduce, Reuse & Recycling” af ressourcer og materialer i den maritime industri, herunder også målrettet Blue Tech og Offshore virksomheder.
Forventede resultater
Cirkulær økonomi er stadig forholdsvis nyt for mange virksomheder – et kontinuerligt push på denne agenda er derfor nødvendigt. Vi går efter at lave et konferencespor med følgende resultater:
- Et fagligt højt konferenceprogram den 24. april 2024
- 6 – 8 profilerede talere fra den maritime industri, herunder også Blue Tech og Offshore
- 100 deltagere
- I konferenceområdet får op til 7 virksomheder tilbudt at showcase deres løsninger
- Et langsigtet mål om øget fokus på ressourcespørgsmålet i den maritime industri, så den grønne dagsorden bliver mere nuanceret med et markant reduceret klimaaftryk i industrien.