Hvis du har stået på broen af et skib i Arktis og set ishavet og gletsjerne så uberørte, at det mindste menneskelige aftryk ville føles som en tragedie – så får du en trang til at passe på naturen. Søren Enemark bærer oplevelserne som sømand med sig i sit arbejde med at beskytte havlivet gennem et nyt projekt, støttet af Den Danske Maritime Fond.
“Det er det reneste af det reneste, man sejler i ved Grønland og Svalbard. Hvis noget stikker ud – bare en lille smule – så ser man det med det samme. Den mindste menneskelige forstyrrelse i overfladen gør næsten ondt at se på. Det sætter sig i én, hvordan havet burde se ud uden menneskelig indblanding.”
Søren Enemark ved, hvad han taler om. Han er vokset op på Bornholm i en slægt af fiskeskippere og har siden barndommen haft havet som sin faste følgesvend. Efter navigationsskolen gjorde han karriere som overstyrmand og kaptajn på fabrikstrawlere i Nordatlanten, særligt i Grønland og Arktis, inden han i 2003 blev ansat i Søfartsstyrelsen. I dag arbejder han med sikkerhed og miljø i Danske Rederier, men hans blik for havets skrøbelighed – og skønhed – er stadig præget af tiden som sømand. “En gang sømand, altid sømand,” som han siger.
Et digitalt søkort med omtanke
Søren Enemark er projektkoordinator for et nyt initiativ, som har modtaget støtte fra Den Danske Maritime Fond: Et digitalt ruteplanlægningsværktøj, der skal hjælpe skibe med at planlægge ruter med hensyn til havets biodiversitet. Værktøjet, som Danske Rederier udvikler i samarbejde med DHI, skal vise, hvor havmiljøet er særligt sårbart – og give navigatører adgang til konkrete miljødata og adfærdsanbefalinger. Det kan være enkle, operationelle ændringer såsom at sænke farten, justere kursen en smule eller vente med udledninger.
Projektet kommer i kølvandet på en risikoanalyse, som Danske Rederier står bag. Den viser, hvordan skibes påvirkning af havmiljøet kan reduceres markant – også inden for de eksisterende rammer i MARPOL-konventionen. Værktøjet vil kombinere miljødata med søkort og skal i første omgang dække danske farvande med fokus på Østersøen, Kattegat, Øresund og Storebælt.
Fra workshop til fremtidsvision
Idéen til projektet udsprang af en workshop om biodiversitet tilbage i 2023, da Nina Porst netop var tiltrådt som klimadirektør i Danske Rederier. Hun kom fra Miljøministeriet med en ambition om, at skibsfarten skulle tage et frivilligt, ekstra skridt – ikke bare leve op til reglerne, men yde endnu mere til Det Blå Danmark.
“Er der ikke noget, vi kan gøre – frivilligt?” spurgte hun. Det satte tanker i gang. På en flipover med hurtig håndskrift blev idéen født, og Søren Enemark løb videre med projektet. Han kunne se kortet for sit indre øje, og med sin kombination af praktisk erfaring, regulatorisk indsigt og stærk faglighed blev han den naturlige projektkoordinator.
“Vi er vant til at navigere efter dybder, trafikzoner og kollisionsregler. Men biodiversitet har vi aldrig haft et søkort over. Jeg har aldrig set eller hørt om et kort, der direkte viser, hvilke påvirkninger man skal passe på i forskellige farvande,” siger Søren Enemark og fortsætter:
“Men hensynet til biodiversitet må ikke stå alene. Det giver ikke mening at undgå et følsomt havområde ved at sejle en kæmpe omvej, hvis det i stedet fører til markant højere brændstofforbrug og CO2-udledning. Så underminerer vi vores eget formål. Det handler om at finde de steder, hvor små justeringer gør en reel forskel – uden at skabe nye problemer.”
Første af sin slags i Danmark – måske også globalt
Projektet er det første af sin slags i Danmark – og muligvis også internationalt. Søren Enemark har i hvert fald ikke set noget tilsvarende, hverken i Europa eller i IMO-regi, hvor han tidligere har været aktiv. Ambitionen er ikke at pålægge rederierne nye forpligtelser, men at give dem frivillige værktøjer, der gør det muligt at agere med omtanke – og udmærke sig sammenlignet med andre i branchen.
Og timingen kan vise sig at være helt rigtig.
“Vi må formode, at der kommer regulering på biodiversitetsområdet med tiden – ligesom vi har set det ske med CO2. Med det her værktøj kan vi komme på forkant. Mit håb er, at vi med projektet kan tage et flot første skridt – og at det kan danne præcedens, hvis andre vil gå videre i samme retning.”
Et område med stort potentiale er fx undervandsstøj. Her er der, modsat stort set alt andet i skibsdrift, endnu ingen internationale regler – på trods af at effekten på det marine liv er veldokumenteret. Det er netop sådan et aspekt, Søren håber, det digitale værktøj på sigt kan medtænke. Og så handler projektet for Søren Enemark også om en grundlæggende respekt for havet og livet deri.
“Det Blå Danmark er ikke kun skibe, stål og brændstof. Det er også levesteder og arter. Vi prøver at forholde os til dem – og give navigatørerne viden, så de også kan tage hensyn.”
Den Danske Maritime Fond hjælper på vej
Projektet nyder bred opbakning fra medlemmerne i Danske Rederier, som har tilkendegivet stor interesse for at kunne arbejde mere aktivt og frivilligt med hensyn til havets biodiversitet. Netop fordi projektet går ud over gældende regler og krav, har det været afgørende at have Den Danske Maritime Fond med ombord fra starten.
”Når man sætter noget i gang, der ikke er drevet af compliance, men handler om at løfte niveauet og gøre noget ekstra, så betyder støtten fra fonden rigtig meget. Ofte ringer vi lige, tager en føler og tryktester, om fonden kunne have lyst til at være med. Det giver tryghed i opstarten. Vi kaster den første sten – og så hjælper fonden med at sikre, at den slår smut,” siger Søren Enemark.
Lotte G. Lundberg, direktør i Den Danske Maritime Fond, glæder sig over at kunne støtte projektet:
”Det her initiativ rammer en vigtig problemstilling, som vi forventer kun vil fylde mere i fremtiden: hvordan vi balancerer hensynet til miljø, klima og biodiversitet i skibsfarten. Med dette projekt går Danske Rederier forrest i arbejdet med at integrere biodiversitet i den daglige sejlads. Det er både visionært og konkret – og netop den slags projekter, vi som fond gerne vil bakke op om.”