Tilbage til søgeresultatet

Miljøministeriet, Løsningsmodeller ved regulering af udledning af scrubbervand og konsekvenser for det danske erhverv

3 Installation 2

Baggrund

Skibes udledning af scrubbervand medfører tilførsel af miljøfarlige stoffer til havmiljøet ved rensning af røggassen for svovl. Der findes teknologier og alternativer til at hindre udledning af scrubbervand, f.eks. lukkede røggasrensningssystemer med nul-emission opsætninger samt lavsvovlbrændstof. I en række lande verden over er der indført nationale begrænsninger for, hvor scrubbervand må udledes, herunder en række EU-lande. I de regionale havkonventioner pågår drøftelser om tiltag for at begrænse og evt. forbyde udledning af scrubbervand i Østersøen samt i visse områder i Nordsøen.

Projekt

Formålet med nærværende projekt er at etablere et overblik over mulige løsningsmodeller ved regulering af udledning af scrubbervand i visse havområder samt konsekvenser for erhvervet m.v., således at der etableres et grundlag for en politisk stillingtagen om håndtering af problemstillingen. I projektet vil der således udelukkende ses på erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervet. Miljømæssige, klimamæssige samt regulatoriske forhold vil ikke afdækkes inden for rammerne af dette projekt. Der foregår en række regionale studier der belyser disse elementer som vil komplementere dette arbejde.

Projektet vil gennemføres i samarbejde med Søfartsstyrelsen, Danske Rederier, Danske Maritime og Danske Havne og gennemføres inden for Partnerskabet om Grøn Skibsfart samt via Miljøministeriets samarbejdsaftale med Danske Maritime.

Forventede resultater

Projektets succeskriterie er, at der etableres et overblik over de økonomiske konsekvenser der er, for de relevante danske brancher ved et forbud mod udledning af scrubbervand i visse områder.

Projektresultat

Afsluttende projektrapport (oktober 2023) kan ses her: Link

Information

Projektnavn:

Løsningsmodeller ved regulering af udledning af scrubbervand og konsekvenser for det danske erhverv

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim Erhvervsudvikling

Tid:

2023

Kontakt:

Miljøministeriets Departement
Navn/Afdeling: Vild Natur og Biodiversitet
Vestervoldgade 123
1552 København V
www.mim.dk