
Baggrund:
I over 40 år har Mercy Ships forvandlet liv og styrket sundhedssystemer i nogle af verdens fattigste lande. Dette har kun
været muligt på grund af vores udsendte frivillige og økonomisk støtte fra private, foreninger, virksomheder og fonde.
Mercy Ships’ flåde består af to hospitalsskibe, der er bemandet med frivillige fra hele verden, herunder Danmark. På skibene er der en
maksimal kapacitet til 1.110 besætningsmedlemmer. Disse er en blanding af langtidsudsendte og korttidsudsendte, nogle helt ned til tre
uger. Derfor har vi hvert år brug for ca. 3.000 frivillige for at bemande skibene. Dette stiller store krav til Mercy Ships’ organisering, strategi og rekrutteringsindsats. Det betyder også nye muligheder for vores strategiske arbejde med at sikre bæredygtighed i organisationen og
udvikling i vores partnerlande.
Projekt:
Formålet med vores maritime træningsprogram er at uddanne og certificere besætningsmedlemmer, så vi kan sikre en stabil, sikker og
effektiv drift af vores hospitalsskibe. Programmet giver afrikanske deltagere mulighed for at få lønnet arbejde i den maritime sektor, hvilket
styrker deres uddannelse og fremtid. Dette er i tråd med vores overordnede mål om at styrke uddannelse og kapacitetsopbygning i
Afrika. Nogle frivillige, der kommer for at tjene i dæk- og ingeniørafdelingerne, har ingen tidligere erfaring med at arbejde om bord på skibe eller i den maritime industri. For mange bliver denne indledende tjeneste en mulighed for at få en maritim karriere. Efter deres tid med Mercy Ships vil søfolk have deltaget i flere korte kurser og have opnået erfaring inden for følgende områder: Brovagter, Styring, Maskinrums-vagter, Bunkring, Lastbehandling, Brandhold, Redningsbådshold.
Forventede resultater:
* At tilbyde maritim basistræning til 128 besætningsmedlemmer.
* At tilbyde maritim basistræning i sikkerhedsbevidsthed til 300 besætningsmedlemmer.
* At tilbyde sømandsuddannelse og certificeringstræning til 36 besætningsmedlemmer.
* At tilbyde sikkerheds- og administrationskurser til 150 besætningsmedlemmer.
* At tilbyde Officer of the Watch-kurser til ét besætningsmedlem.
* At tilbyde efteruddannelse til 10 officerer og støttepersonale.