Tilbage til søgeresultatet

MAN-ES, Investigation of alternative fuels for single point direct injection in auxiliary marine engines

Baggrund:

Maritim forskning har været særlig fokuseret på at udvikle teknologier til forbrænding af bæredygtige brændstoffer i store 2-takt hovedmotorer.

Imidlertid gør pladsbegrænsninger i de mindre 4-takt hjælpemotorer det vanskeligt og dyrt at installere to indsprøjtningssystemer i topstykket, på samme måde som i 2-takts motorer. En mere simpel og retrofit egnet tilgang og indsprøjtningsteknologi ønskes derfor undersøgt med henblik på at opnå hurtig og kosteffektiv omstilling af disse motorer.

Projekt:

Det er målet for dette PhD projekt at undersøge og identificere udfordringer og fordele med forskellige blandinger af bæredygtige brændstoffer ved direkte sammenligning gennem tre målrettede testmetoder. Fokus vil være på egenskaber med betydning for anvendelse af brændstoffet i skibes hjælpemotorer med et simpelt mekanisk indsprøjtningssystem. Projektet vil fokusere på brændstof blandinger hvor hovedandelen består af enten metanol eller ammoniak.

Projektet deles op i tre faser, hvor hver fase vil indsnævre de brændstoffer og blandinger der skal undersøges videre. Hver fase benytter sig af hver sin testmetode.

– Første Fase vil benytte en Ignition Quality Tester (IQT) til at lave tests med henblik på screening af et bredt udvalg af brændstofblandinger. IQT’en har et forbrændingskammermed højt tryk og temperatur, hvor man indsprøjter brændstof og måler tændingsforsinkelsen, til bestemmelse af brændstoffets estimeret cetantal. Som er vigtigt til at bestemme om et brændstof er egnet til kompressionstænding motor uden separat pilotindsprøjtning.

– Anden Fase vil benytte en Small-scale motor teststand bestående af en modificeret dieselmotor. Denne teststand kan bestemme brændstoffets tændingsfølsomhed for kompressions tryk og temperaturer ved forskellige driftsforhold. Resultatet muliggør udvikling af et universalt analyseværktøj velegnet til motorer af industriel størrelse.

– Tredje Fase vil undersøge et begrænset udvalg af egnede brændstofblandinger på en ubemandet motorteststand, hvor parametre som først viser sig ved længere tids brug bliver undersøgt, såsom smøreevne, kompatibilitet med smøreolie, belægninger mm. Parametre som disse er essentielle for stabil drift af motorer.

Forventede resultater:

Det forventes at projektet vil identificere de bedst egnede blandinger af bæredygtige brændstoffer til kosteffektiv grøn omstilling af hjælpemotordrift, samt redegøre, implementere og teste retrofit egnede modifikationer af motorernes mekaniske indsprøjtningssystem

Information

Projektnavn:

Investigation of alternative fuels for single point direct injection in auxiliary marine engines

Type:

Almen

Tema:

Maritim Forskning

Tid:

2025-2028

Kontakt:

MAN Energy Solutions, filial af MAN Energy Solutions SE, TYSKLAND
MAN ES, Holeby
Christoffersensvej 6
4960 Holeby
www.man-es.com
jarl.kluessmann@man-es.com