Baggrund
Maritime og offshore virksomheder står i dag over for stigende rapporteringskrav vedrørende indirekte Scope 3-emissioner på tværs af aktiviteter i leverandørkæden, jf. CSRD. Disse data er ofte komplekse at indsamle, da de kræver input fra mange forskellige aktører og leverandører. Samtidig udfordres datadeling af krav til sikkerhed og anonymitet, hvilket kan hæmme samarbejdet og føre til mangelfuld rapportering.
Projekt
JORO er en Scope 3 datadeling platform, der gør det muligt for virksomheder at udveksle leverandørspecifikke emissionsdata sikkert og effektivt. Med en microservices architecture, avanceret kryptering og overholdelse af internationale standarder sikrer JORO maksimal datasikkerhed og databeskyttelse. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med nøje udvalgte pilotbrugere fra maritime og offshore sektorer. Gennem disse partnerskaber udvikles funktioner som data interoperabilitet og avanceret analyse, hvilket sikrer en brugervenlig og værdiskabende platform, der imødekommer industriens behov.
Forventede resultater
Projektet forventes at levere en fuldt funktionel Scope 3 datadeling platform, der:
Reducerer tidsforbrug og kompleksitet ved ESG-compliance gennem effektiv indsamling og validering af leverandørspecifikke data.
Identificerer emissionshotspots på alle niveauer af virksomhedens drift.
Muliggør reelle Scope 3 reduktioner gennem dybdegående, aktivitetsbaseret data.
Faciliterer industri-benchmarking med unikt indblik i Scope 3 data.
Fremmer samarbejde på tværs af alle værdikædens aktører ved sikker og optimeret dataudveksling.