Baggrund
HullROVER vil levere reduktion af energiforbruget og af transporten af invasive arter for international skibsfart gennem bedre og hyppigere rensning af skibsskrog. HullROVERs nøglefordel er, at den er fjernbetjent, kan rense 24/7, i stærk strøm og dermed udvide det operationelle vindue for dykkerfirmaer i sammenligning med dykkeropererede maskiner. HullROVER satser på at blive en vigtig brik for mange dykkerfirmaer i det kommende rensningsboom, når skibe både skal leve op til nye energikriterier og i de næste årtier skal erstatte fossile brændsler med dyrere zero-emission bæredygtige brændstoffer.
Projekt
HullROVER har gennem to år udviklet og testet en letvægtsrobot til pris-effektiv rensning af skibsskrog under vand. Robotten har magnetisk fremdrift og anvender børsteteknologi til rensningen. Den er designet til at levere undervandsrensning til havets arbejdsheste i mid/large segmentet, hvor flertallet af skibe i international trafik hører til. HullROVERen lever op til de kommende krav om opsamling af af renset skrogbegroning.
Forventede resultater
Efter et fuldført udviklings- og testforløb i Danmark satser vi nu på at få den første serie HullROVER maskiner ud til afprøvning i den virkelige verden i globale partnerskaber med førende dykkerfirmaer. På den måde sikres en grundig real-life testing og dataindhentning før HullROVER starter det egentlige kommercielle salg i 2026.