Foto: Mikal Schlosser.
Baggrund:
I år skaber DTU igen en samarbejdsplatform for maritime tech-virksomheder gennem konferencer, Den Maritime Innovations Zone og ”Tech-Talk”-miniscenen, som faciliterer værdifulde møder mellem virksomheder, forskere, iværksættere og studerende. Disse interaktioner fremmer nye samarbejder og kunderelationer. DTU vil introducere nye tiltag, herunder “Action”-tiltag, der skal give målbare resultater for deltagende virksomheder, startups og talenter.
Der er to centrale politiske rammer, som sektoren skal forholde sig til: 1) IMO’s klimaaftale om regulering af skibsfarten, vedtaget i april 2025, med bindende mål. 2) Regeringens vækstteam for det Blå Danmark har i marts 2025 fremlagt 21 anbefalinger, der skal danne grundlag for ny lovgivning. På baggrund af dette fokuserer årets projekt på digitale løsninger, udviklet af danske virksomheder som svar på nye miljøkrav og den geopolitiske situation.
Nøgletemaer for årets maritime projekt er:
– Den grønne omstilling, herunder energioptimering
– Overgangen fra politiske anbefalinger til konkrete tech-løsninger
– Talenter og startups
Projekt:
Projektets formål er:
- At styrke engagement og relevans for danske maritime virksomheder gennem samarbejde med organisationer.
- At skabe konkrete resultater for virksomheder, talenter og startups.
- At følge op på de politiske dagsordener nationalt og internationalt, samt demonstrere dansk teknologisk udvikling.
- At bidrage til den europæiske debat og vise, hvordan den danske sektor tager ansvar.
Disse mål realiseres gennem aktiviteter som:
– 5 sessioner med Maritime Research Alliance
– Tech-Talks med fokus på startups
– Et innovationsområde med otte udstillere
– Keynote-session
Forventede resultater:
– Øget engagement og samarbejde
– Konkrete resultater for virksomheder og talenter
– Politisk og strategisk indflydelse
– Øget synlighed og kommunikation
– Bæredygtighed og sikring af fremtidig finansiering