Tilbage til søgeresultatet

DigitalLead, Maritim Safety Information (MSI) via den nye VDES teknologi – test og demonstration

 

Baggrund

Den maritime sektor har oplevet en markant udvikling indenfor kommunikationsteknologier i de senere år, hvor VDES har vist at være et område hvor investeringslysten er stor. MSI udsendelser har tidligere primært været udsendt via NAVTEX som er baseret på lavfrekvent senderudstyr, men metoden er også begrænsninger ifht. Datahastighed og dækning. Desuden er metoden sårbar overfor fjendtlige aktører, der nemt vil kunne sende falske MSI-beskeder fra ikke-godkendte sendemaster (kendt som “spoofing”). Der er i dag mulighed for at anvende satellit- eller kyst-baseret VDES til MSI-distributionen, hvor supplerende globale standarder, MMS og S-100, sikrer systemet imod spoofing.

Projekt

Projektet vil udvikle og afprøve muligheden for anvendelse af VDES teknologien til udsendelse af MSI informationer i geografisk forskellige områder ved at udnytte fordele ved satellitter og deres rotation om jorden. Perspektivet er, at man i fremtiden kan anvende satellitbaserede løsninger, som grundet deres rotation giver et globalt netværk og dermed reducerer vedligeholdelse på land. Projektet vil hertil udvikle en gateway, som kan styre logikken ifht. afsendelse af MSI beskeder (hvor, hvornår osv). En af gatewayens udgange er tilkobling til VDES netværket og beskeder kan angives til at blive udsendt via VDES. Efter denne udviklingsopgave vil løsningen blive afprøvet og demonstreret i forhold til udsendelse af besked og modtagelse på et skib, som har adgang til VDES data modtagelse.

Forventede resultater

Projektet forventes, at understøtte Danmarks i forvejen gunstige position vedr. VDES, hvor selskabet Sternula allerede har en operationel satellit hertil. Den innovative tilgang til ny teknologi skal være med til at sikre et fremtidigt godt grundlag for danske innovative løsninger, hvor vi er på forkant med løsningerne. Endvidere deltager også Danphone i projektet, som i mange år har været leverandør af kystradio udstyr internationalt. Konkret er det forventede resultat i dette projekt, at vi demonstrere muligheden for at anvende VDES til udsendelse af MSI. Da satellitter naturligvis ikke er stationære udgør kompleksiteten i projektet en væsentlig del, hvorfor der skal arbejdes med timing, positionering mv. For simplificering og afgrænsning af projektet, så vil modtagelse på skib blot blive visualiseret på en pc og ikke integreret i skibets eksisterende systemer.

Information

Projektnavn:

Maritim Safety Information (MSA) via den nye VDES teknologi – test og demonstration

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim Erhvervsudvikling

Tid:

2024-2025

Kontakt:

DigitalLead

Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Øst

www.digitallead.dk