Tilbage til søgeresultatet

Danske Maritime, Partnerskab med Engineer the Future

Danske Maritime Force Technology 2021
Danske Maritime
Force Technology 2021

Baggrund

For den maritime industri er adgang til de rigtige medarbejdere med de rigtige uddannelser og kompetencer afgørende for branchens fortsatte succes og udvikling. Derfor er Danske Maritime engageret i en lang række aktiviteter og indsatser inden for uddannelse og rekruttering, ikke mindst igennem projekter støttet af Den Danske Maritime Fond. Den maritime industri oplever en betydelig mangel på medarbejdere med tekniske uddannelser, herunder ingeniører.

Projekt

Dette projekt centrerer sig om at tiltrække flere til maritimt relevante tekniske uddannelser, herunder ingeniøruddannelser, ved at indgå et partnerskab med kampagnen Engineer the Future i perioden 2023 og 2024. Partnerskabet skal bl.a. bidrage til skabe interesse for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, sætte fokus på behovet for ingeniører i den maritime industri, inddrage den maritime branche i kampagneaktiviteter og kvalificere samarbejder med uddannelsesinstitutioner m.m.

Forventede resultater

Der er mange interessante karrieremuligheder inden for det maritime felt, som børn og unge i Danmark i alt for lille grad har øje for. Et samarbejde mellem Danske Maritime og Engineer the Future vil kunne give danske skole- og gymnasieelever et indblik i og interesse for en branche, de ellers let kan overse. Vores fælles aktiviteter vil kunne øge synligheden af den maritime industri og de mange spændende job, der findes her

 

Information

Projektnavn:

Partnerskab med Engineer the Future

Type:

Almennyttigt

Tema:

Uddannelser og rekruttering

Tid:

2023-2024

Kontakt:

Danske Maritime
Symfonivej 18
2730 Herlev
www.danskemaritime.dk