Baggrund
Dette projekt er en uddannelsessatsning med fokus på global shipping strategi med udgangspunkt i tørlast segmentet. Desværre mangler universitetssektoren opdateret og relevant undervisningsmateriale indenfor området. De gængse lærebøger indenfor Maritime Economics er efterhånden gamle. Ansøgerkredsen har derfor besluttet at udvikle nyt, vedkommende og dynamisk undervisningsmateriale. Der er ikke tale om en traditionel lærebog, men derimod en læringsportal.
Projekt
Projektet udvikler en lærebog og undervisningsmateriale til en indføring i traditionelle strategier i shipping – herunder implementering (forretningsmodeller) samt et bud på hvordan en sådan strategi tager højde for den stadig hurtigere teknologiske udvikling, klimaforandringerne samt risikostyring bredt betragtet i shipping. Lærematerialet tager udgangspunkt i eksempler primært fra tørlastindustrien. Lærematerialet henvender sig til universitetsstuderende samt til efteruddannelse af erfarne praktikere, og inkluderer en lærebog samt et læringsunivers bestående af projekter mv gennem en læringsportal. Primær fokus vil være på:
1. Den nye maritime HD-2. del på CBS
2. Faget på CBS´ Summer University med fokus på Life Long Learning
3. Den gængse BSc in International Shipping and Trade uddannelse på CBS.
Forventede resultater
En bedre basis for at undervise studerende og erfarne shipping folk i konkrete strategier, en forhøjet forståelse for tilvalg og fravalg ved enhver strategi, samt bedre implementering af strategier i forhold til ny strategi og mindre miljøpåvirkning.