Tilbage til søgeresultatet

AR-Simply, Udvikling af AR-Simply Insight 2.0 med nyt tilpasset 3D genkendelse og tracking system

Baggrund

AR-Simply har ambitioner om at udvikle eget AR-software til fundamentet for løsningen. Udviklingen skal sikre fuld kontrol over løsningen på alle planer, samt give AR-Simply en konkurrencefordel, da løsningen sikrer en reduceret nedetid på maskiner i den maritime industri. AR-software skal sikre en reduceret implementeringstid, sikker datahåndtering, lokal support samt udløse AR-Simplys fulde skaleringspotentiale. Ved at udvikle deres egen løsning får AR-Simply en unik konkurrence fordel, får fuld kontrol over deres løsning og bliver derved markant bedre til at reducere nedetid på maskiner i den maritime industri.

Projekt

Grundet et komplekst udviklingsprojekt søger AR-Simply støtte til at udvikle version 2.0 af deres produkt, ”AR-Simply Insight”, som involverer udvikling af deres eget 3D -genkendelse og tracking system. Systemet skal bl.a. være i stand til at genkende 3D-objekter gennem kameraet baseret på tilsvarende CAD-modeller med en præcision på centimeter og samtidig lave kontinuerlig tracking og opdatering af positionen af det trackede objekt.

Forventede resultater

Projektet udgør en afgørende milepæl for implementeringen af Augmented Reality teknologi inden for den danske maritime sektor. Ved at tackle specifikke udfordringer inden for maskinvedligeholdelse og optimering søger projektet at udvikle et system med en betydelig forbedring i forhold til nuværende løsninger. Teknikere, ingeniører og driftspersonale udgør nøglespillere og vil opleve den størst gavn af forbedringerne. Hurtig og præcis adgang til maskinoplysninger reducerer nedetid, øger effektiviteten af fejlfinding og reparationer, reducerede kompleksitet i maskinvedligeholdelse og letter oplæring af nyt personale. Ved at imødekomme markedets behov og positionere sig som en teknologisk frontløber, søger AR-Simply at sikre en økonomisk bæredygtig og succesrig fremtid på det maritime AR-marked.

Information

Projektnavn:

Udvikling af AR-Simply Insight 2.0 med nyt tilpasset 3D genkendelse og tracking system

Type:

Erhvervsmæssigt

Tema:

Iværksætteri og innovation

Tid:

2024

Kontakt:

AR-Simply
Thomas Manns Vej 25
9220 Aalborg
www.ar-simply.com