Tilbage til søgeresultatet

SDU, Maritimt Center

Baggrund

SDU rummer i dag et stort og fagligt bredt maritimt forskningsmiljø med mere end 70 forskere på tværs af alle fem fakulteter. Trods omfanget fremstår området fragmenteret, og både interne og eksterne aktører mangler overblik over aktiviteter, kompetencer og samarbejdsmuligheder. Samtidig efterspørger industri, myndigheder og uddannelsessektor lettere adgang til forskningsbaseret viden, testfaciliteter og partnerskaber. Der er derfor et tydeligt behov for en samlet, synlig og strategisk forankret indsats, der kan styrke koordinering, netværk, uddannelsesudvikling og projektunderstøttelse på det maritime område.

Projekt

SDU ønsker at etablere et maritimt center, der samler universitetets mange maritime forsknings- og uddannelsesaktiviteter på tværs af alle fem fakulteter. Det nye center skal fungere som både intern platform og ekstern indgangsportal, understøtte udviklingen af nye forskningsprojekter, styrke samarbejde med eksterne partnere og synliggøre samt udvikle maritime kurser og efteruddannelsestilbud. Samlet set skal projektet etablere en solid organisatorisk og faglig platform, der løfter SDUs maritime indsats, styrker tværfaglige samarbejder og giver bedre adgang til forskningsbaseret viden og partnerskaber i den maritime sektor.

Forventede resultater

Projektet forventes at levere følgende konkrete, langsigtede resultater:
• Etableringen af et samlet maritimt center på SDU, der fungerer som en sammenhængende organisatorisk ramme for universitetets maritime forskningsaktiviteter på tværs af fakulteterne.
• Styrket tværfakultært forskningssamarbejde, hvor forskere, ph.d.-studerende og studerende arbejder i fælles fora og udvikler nye maritime forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af fagligheder.
• En synlig og let tilgængelig ekstern indgang til SDUs maritime kompetencer, herunder en professionel digital platform, der giver industrien, myndigheder og maritime uddannelses–institutioner direkte adgang til forskere, testfaciliteter og samarbejdsmuligheder.
• Etablering af en portefølje af maritime kurser og andre kompetenceudviklingsaktiviteter.
• Øget forskningsproduktion og projektvolumen som følge af bedre koordinering og stærkere netværk.
• Øget synlighed på SDUs maritime forskning internt og eksternt gennem workshops, events, kommunikation, sociale medier og løbende formidling.

Information

Projektnavn:

Maritimt Center

Tema:

Uddannelser og rekruttering

Tid:

2026-2029

Kontakt:

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet