Tilbage til nyhedsoversigten

Milepæl for startup i vores portefølje: eeSea opkøbt af Xeneta

En fantastisk milepæl for en af Fondens startups:

@eeSea er blevet opkøbt af den norske analysevirksomhed @Xeneta.

eeSea er en maritim intelligensplatform, som leverer markedsinformation og data inden for den globale container­fart – fra sejlplaner og transittider til aflysninger og ændringer.

Med et iværksætterlån fra Den Danske Maritime Fond i 2016 blev fundamentet lagt, og nu – ni år senere – kommer det tilbagebetalte lån til at komme nye iværksættere til gavn.

For Simon Sundboell – stifter og CEO hos eeSea – har Fondens støtte gennem årene været afgørende:
”Den Danske Maritime Fond kom tidligt med på eeSea’s rejse, da vi kun havde en idé og en simpel prototype. Over næsten et årti har de har været behjælpelige, professionelle og tålmodigt lagt navn og referencer til. Fondens støtte har været uvurderlig, og jeg kan kun anbefale, at både startups og stakeholders i hele økosystemet taler med fonden,” – fortæller Simon Sundboell.

Xeneta er en analyse- og fragtrateplatform for containershipping og luftfragt, som samarbejder med globale brands som Nestlé, Volvo og Coca-Cola.

Vi glæder os til at følge udviklingen, når de to virksomheder nu forenes.

Tillykke til hele eeSea-holdet og Xeneta!

Tilbage til nyhedsoversigten