Spinouts fra universiteter og forskningsmiljøer kan være blandt Det Blå Danmarks stærkeste kort, når det gælder udviklingen af ny maritim teknologi, mener Lotte G. Lundberg, direktør i Den Danske Maritime Fond. Skal potentialet forløses, kræver det et langt tættere samspil mellem universiteter, forskningsmiljøer og den maritime branche. Her deler hun sine tanker om emnet gennem tre spørgsmål.
1) Hvorfor mener du, at der skal skabes flere spinouts fra maritim forskning?
Flere maritime fonde bevilger mange penge til maritim forskning. Hos os går omkring en tredjedel af de årlige midler til forskningsprojekter, og i vores portefølje er alle danske universiteter repræsenteret.
Men vi tror på, at der er et stort uforløst potentiale. Netop derfor har vi igangsat en foranalyse af behovet for – og mulighederne i – etableringen af et maritimt innovationscenter, som man kan læse mere om her.
Hvis Danmark fortsat skal være blandt verdens førende maritime nationer, skal vi blive bedre til at omsætte maritim forskning til virksomheder med potentiale for global skalering. Der er et stort marked inden for blandt andet robotics, droner, forsvar og dual-use-teknologier, og flere forskningsbaserede iværksættervirksomheder vil være en vigtig løftestang for dansk maritim innovation.
I vores iværksætterportefølje har vi i dag tre-fire startups, som er udsprunget af maritim forskning. I vores seneste uddelingsrunde har vi blandt andet støttet PinPoint Tracking, der er en forskningsbaseret startup med afsæt i DTU Space og Skylab. PinPoint Tracking blev først støttet via vores rammebevilling til DTU Skylab og har siden modtaget lån til udvikling af deres satellitbaserede IoT-enhed til containertracking, der nu videreudvikles med tre nye funktioner. Projektet er et stærkt eksempel på, hvordan maritim forskning kan omsættes til teknologi med globalt, kommercielt potentiale.
2) Hvad skal ændres i samspillet mellem universiteter, forskningsmiljøer og det maritime erhverv?
I dag sker koblingen mellem forskningsmiljøerne og den maritime branche ofte alt for sent – eller slet ikke.
Der findes allerede gode miljøer som DTU, SDU, CBS og ITU samt inkubationsmiljøer på flere universiteter, men de bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt i forhold til maritim forskning. Jeg tror på, at de forskningsprojekter, der har størst chance for at blive til levedygtige virksomheder, er dem, hvor forskerne engagerer sig tidligt med erhvervslivet og inkubationsmiljøet.
Når det er sagt, er der positive bevægelser i gang. Erhvervs- og undervisningsministeriets taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel har i november fremlagt en række anbefalinger, som indebærer, at universiteterne fremover skal have innovation og iværksætteri som en central del af deres forpligtelse. Det kan blive et vigtigt skridt mod øget kommercialisering af maritim forskning.
3) Hvem har ansvaret for, at vi får flere spinouts i Danmark?
Ansvaret er fælles. Universiteterne, den maritime sektor og fonde som os selv skal alle bidrage og blive endnu bedre til at samarbejde på tværs.
Danmark har allerede en unik infrastruktur: Som den 9. største søfartsnation, er rederierne klar til at samarbejde. Som verdens 7. største maritime industrination, vil industrivirksomhederne også gerne samarbejde. Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse. Nu handler det om at skrue op for ambitionerne – især os med stor indsigt i branchen – og rette langt større opmærksomhed mod at omsætte maritim forskning til konkrete spinouts og dermed styrke Det Blå Danmark.
Fakta
- Taskforcen for styrket viden- og teknologioverførsel præsenterede i november 2025 en række anbefalinger til regeringen, som skal styrke forskningsinstitutionernes rolle som motorer for innovation og videnbaseret iværksætteri. Læs mere her.