Tilbage til søgeresultatet

Manta Flow, Improving Crew Well-being

Baggrund

Den maritime industri står over for store udfordringer grundet anvendelsen af ineffektive kommunikationskanaler til søfarende. Dette resulterer en lav medarbejderfastholdelsesprocent, unødige fejl, sikkerhedsrisici og problemer med overholdelse af gældende regler. Nuværende løsninger i branchen er begrænsede eller ikke eksisterende, når det gælder datadrevne tilgange til at tackle disse problemer.

Projekt

Manta Flow-projektet har til formål at udvikle en omfattende feedbackplatform skræddersyet til den maritime industri, hvor fokus i første omgang rettes mod kommerciel skibsfart. Projektets kernekomponenter omfatter:
– Indsamling af feedback: En app, der giver søfarende mulighed for anonymt at give feedback om sikkerhed, overholdelse af gældende regler og arbejdsforhold.
– Dataanalyse: Indsamling og analyse af feedback for at identificere tendenser og problemer.
– Skræddersyede handlingsplaner: Udnyttelse af de indsamlede data til at generere indsigter, der kan være med til at forbedre sikkerheden, overholdelse af regler, samt den operationelle effektivitet.

I fremtiden planlægger Manta Flow at udvide sin produkt-portefølje ved at udvikle yderligere produkter såsom kontrolværktøjer, talentudvikling, karrierehåndtering og ESG-rapportering baseret på de indsamlede data.

Forventede resultater

Projektet har til formål at levere handlingsplaner med sigte på at opnå forbedringer indenfor trivsel, medarbejderfastholdelse, sikkerhed og operationel effektivitet. Med et indledende mål om at nå danske rederier planlægger Manta Flow at indgå et partnerskab med udvalgte redere. Det forventede resultat er en rentabel forretningsmodel, der gavner rederierne ved at forbedre kommunikationen og datadreven beslutningstagning. Vigtige milepæle inkluderer validering af løsningen, sikring af partnerskaber og gennemførelse af en pilotprøve med 28 fartøjer fra og med september. Succesfulde pilotresultater vil føre til bredere implementering og yderligere udvikling af platformens funktioner.

Information

Projektnavn:
Improving crew wellbeing

Type:
Iværksætteri og Innovation (lån)

Tema:
Maritim Erhvervsudvikling

Tid:
2024-2025

Kontakt:
Manta Flow ApS
Rytterbakken 16 3
2400 København NV
http://www.mantaflow.io