Tilbage til søgeresultatet

DTU Management, Sustainable Network Design: Electrifying Container Shipping (SWITCH)

Baggrund:

SWITCH er et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan containerskibe i fremtiden kan drives effektivt af batterier frem for fossile brændstoffer. Skibsfart står for en betydelig andel af verdens CO₂-udledning, og derfor er der et stort behov for nye, grønne løsninger. Elektriske skibe har hidtil ikke været anset som realistiske til store, internationale fragtruter, men
ny teknologi, faldende batteripriser og adgang til vedvarende energi vil potentielt ændre på de muligheder rederierne har.

Projekt:

Projektet foregår i samarbejde med Mærsk, som er en af verdens største rederier og har en målsætning om at blive CO₂-neutral i 2040. SWITCH vil udvikle avancerede matematiske modeller og bruge kunstig intelligens til at finde ud af, hvordan batteri-drevne skibe bedst kan indpasses i globale og regionale rutenetværk. Det handler både om, hvilke batterityper der egner sig bedst, hvor skibene skal kunne oplade – f.eks. i havne eller måske endda til havs – og hvordan man effektivt kan gennemføre hel eller delvist flådeudskiftning over tid. Eksisterende forskning viser potentiale for et enkelt skib, men også udfordringer. Dette projekt vil forske i hvordan man kan planlægge robuste rutenetværk, der fungerer godt selv når elpriserne svinger, vejret driller eller der er usikkerhed i efterspørgslen. Dette giver nye muligheder ud over fokus på det enkelte skib men i derimod fokus på hele netværk og flåder. Projektet undersøger også, hvad det vil koste at gøre skibsfarten elektrisk, og hvordan man kan gøre det i praksis uden at det bliver for dyrt eller forstyrrer den globale handel.

Forventede resultater:

SWITCH vil bidrage med ny viden og værktøjer til den grønne omstilling af skibsfarten – en industri der transporterer næsten 90 % af verdens varer og derfor spiller en nøglerolle i den globale klimakamp.

Information

Projektnavn:

Sustainable Network Design: Electrifying Container Shipping (SWITCH)

Tema:

Maritim Forskning

Tid:

2025-2027

Kontakt:

DTU Management
Marmorvej 51
2100 København Ø