Tilbage til søgeresultatet

DBI, ELBAS – Electric Vehicle Fires at Sea – New Technologies & Methods for Tackling EV Fires Onboard Ships

Electric vehicles charging in a parking garage.

Baggrund:

Som en del af Regeringens plan for grøn omstilling i Danmark projekteres det at der vil være 750.000 elbiler på de danske veje i 2030. Et stigende antal elbiler er et vigtigt led i målet om klimaneutralitet, men batterier i elbiler har særlige udfordringer når det kommer til brandsikkerhed. Batteribrande kræver en anden tilgang end brande i benzin- eller dieselbiler, og stiller særlige krav til både udstyr og træning. Disse udfordringer er særligt komplicerede til søs hvor både plads, besætning og materialer er begrænsede. Danske færger spiller en vigtig rolle i mobilitet på tværs af landet, og det forventes at efterspørgslen på ladning af elbiler ombord kun vil stige over de kommende år. For at imødekomme denne udvikling vil projektet fokusere på at nedbryde barrierer for den grønne omstilling ved at identificere udfordringer og løsninger, og medvirke til at styrke brandsikkerheden på danske færger både nu og i fremtiden.

Projekt:

Projektet vil fokusere på at identificere praktiske og konkrete løsninger, som kan implementeres løbende for at imødekomme den stigende transport af elbiler til søs, samt efterspørgslen for lademuligheder under sørejsen. Gennem samarbejde med danske færgerederier og landberedskab vil projektet kortlægge udfordringer på både kort og lang sigt, og udvikle tests, materialer og træning til at imødekomme disse udfordringer for brandsikkerhed. Derudover vil projektet øge bevidstheden om kompleksiteten af elbilbrande, og adressere brandsikkerhedsudforinger der kan udgøre en barriere for at nå målene i den grønne omstilling.

Forventede resultater:

Det forventes at projektet bidrager med udarbejdelse af en holistisk brandsikkerhedsstrategi for batteribrande i elbiler ombord på færger. Denne strategi vil dels være baseret på overførsel af eksisterende ekspertise i brandbilsslukning fra landberedskab til den maritime sektor gennem interdisciplinært samarbejde, dels på gennemførelsen af selvstændig research, brandtests, analyse og evaluering som fører til nyindsigt. Det forventede resultat er udarbejdelse af konkrete metoder og materiale til maritim brandslukning af elbiler, evaluering og udvikling af nye standarder, og et langsigtet perspektiv på fremtidige krav for både udstyr og træning.

Projektresultat

Den afsluttende rapport med projektets resultater kan læses her: DBI ELBAS Report – Full Final_1

Information

Projektnavn:

ELBAS

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim Forskning

Tid:

2021-2022

Kontakt:

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
www.brandogsikring.dk