Tilbage til søgeresultatet

MHO Operations, Energi containere ombord på Crew Transfer Vessels til test af nye typer af brændstof

Baggrund

MHO vil teste flere Power-to-X brændstoffer på deres CTV-skibe (Crew Transfer Vessels). Desværre er disse brændstoffer ikke let tilgængelige alle steder, og MHO finder det omsonst at bygge det ind i et skib, hvis skibet efterfølgende skal operere i et område, hvor adgangen til det givne brændstof er ringe.

Projekt

I projektet vil MHO arbejde med en “plug and play” løsning i en container, der kan flyttes mellem skibene. MHO har allerede rådighed over en brændselscelle, som vil blive bygget ind i en 10′ container. Brændstoffet hydrogen vil være i 14 tryktanke placeret i en anden 10′ container. Nitrogen installeres i containeren til blæsning af hydrogen rør. Reducering af trykket vil foregå i denne container, så forbindelse mellem de 2 containere ikke behøver at være med et stort tryk. Brændselscellen tilsluttes skibets kølesystem for afkøling af kernen af brændselscellen. Dertil er der et kølesystem der køler luften, der bruges til processen. Dertil skal der installeres forskelligt branddetektering- og brandslukningsudstyr, samt nitrogen til blæsning af hydrogen rør i containeren. I en anden 10′ container installeres en metanol motor med en generator til strømproduktion. Strømmen bliver brugt til fremdrivning eller lagret i skibets batterier til senere brug. Branddetektering- og brandslukningsudstyr vil også blive installeret i denne container. I en 4. container vil være en stor batteripakke. Denne container skal bruges i det omfang, det er muligt at oplade ud på vindfarmen, og der derved ikke er behov for at have dieselmotorer kørerne, eller i tilfælde at afstanden mellem vindfarm og havn er så lille, at det er muligt at operere på batteridrift alene. Containeren skal også have køling fra skibet samt diverse branddetektering- og brandslukningsudstyr. For alle containere gælder det, at start / stop, branddetektering, aktivering af brandslukningssystemer, ventilation og brandspjæld kan styres fra broen.

Forventede Resultater

For brændselscellen vedkommende, vil vi teste den om det er anvendeligt til maritim brug. Containeren med metanol- motoren skal teste prototypen Volvo Pentas metanol-motor, herunder undersøge udfordringerne ved at have metanol ombord på CTV-skibene. Containeren med batterier vil være et forsøg med et emissionsfrit skib.

Information

Projektnavn:

Energi containere ombord på Crew Transfer Vessels til test af nye typer af brændstof

Type:

Erhvervsmæssigt

Tema:

Maritime Erhvervsprojekter

Tid:

2023-2024

Kontakt:

MHO-CO A/S
Havdigevej 39
6700 Esbjerg
https://mho-co.dk/