Tilbage til søgeresultatet

DTU, Electro fuels for long-range maritime transport (MarE-Fuel)

Risø DTU HFC_large

Baggrund

Søtransport udleder ca. 1000 mio. tons CO2 årligt og står for ca. 3% af de årlige globale drivhusgasemissioner. I 2018 kom der fra flere sider tilkendegivelser af ambitioner om at reducere disse emissioner:
• Den 13/4-2018 meddelte IMO’s Marine Environment Protection Committee (MEPC), at dets medlemmer har aftalt et mål om at reducere fragtsektorens samlede CO2-udledning med 50% inden 2050.
• Maersk annoncerede den 4/12-2018 et netto nul CO2-emissionsmål inden 2050.

Målet med dette projekt er at tilvejebringe forskningsbaseret viden, hvad angår de samlede omkostninger forbundet med overgang til klimaneutrale brændstoffer til langdistance fragt i den maritime sektor. Det overordnede formål er at styrke kendskabet til elektrobrændstoffer (med fokus på ammoniak) hos interessenter i branchen og dermed at styrke:
• Søfartens evne til at vælge og levere på sine mål for klimaneutral drift, samtidig med at konkurrenceevne opretholdes.
• Markedsudviklingen for elektrobrændstoffer og sikre en konkurrencedygtig position med hensyn til fremtidige arbejdspladser på et globalt, voksende og dynamisk marked for elektrobrændstoffer.

Projekt

Denne nye projektaktivitet er en enestående mulighed for, at den danske søfartsindustri udvikler forskningsbaseret viden i samarbejde med DTU om alternative klimaneutrale brændstofløsninger og de økonomiske konsekvenser for rederierne.

Spørgsmålet er, hvilke brændstoffer vi bør gå efter og derfor udvikle motor- og opbevaringsløsninger til. Svaret afhænger af flere faktorer, bl.a.: 1) Den forventede brændstofomkostning og tilgængelighed, og 2) omkostningerne ved eftermontering eller nybygning af skibe, som påkrævet for de forskellige brændstofalternativer. Dette projekt samler partnere fra begge sider for at udvikle scenarier for en overgang til grøn shipping. I løbet af projektet vil den tekniske gennemførlighed af brugen af ammoniak som brændstof til skibe blive belyst, en økonomisk sammenligning med andre potentielt klimaneutrale brændstoffer vil blive udført, og en køreplan omfattende både brændstofproduktion og skibsfart vil blive udviklet for at vise en mulig vej frem.

Forventede resultater

Projektet vil levere en analyse af elektrobrændstoffers potentielle fremtidige rolle som klimaneutrale alternative brændstoffer og af konsekvenserne for rederne, energisystemet og samfundet. Analysen kan fungere som en basis for yderligere strategiske initiativer fra de enkelte selskaber i den maritime sektor mod introduktion af elektrobrændstoffer.

Projektresultat

Projektets rapporter kan læses her:

MarE-Fuel – Summary report

MarE-Fuel – Roadmap for sustainable maritime fuels

MarE-Fuel – Total Cost of Ownership (TVCO)

MarE-Fuel – LCOE and optimal electricity supply strategies for P2X plants

MarE-Fuel – Energy efficiencies in synthesising green fuels and their expected cost

Rapporterne kan ligeledes læses via DTU Orbit: Link

 

Information

 

Projektnavn:

MarE-Fuel

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim Forskning

Tid:

2019-2021

Kontakt:

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Produktionstorvet 424
2800 Kgs. Lyngby
www.dtu.dk