Tilbage til søgeresultatet

DHI A/S, Dansk Maritimt Testcenter

DCIM100MEDIADJI_0030.JPG

Baggrund

Skibstrafikken medfører, at skadelige invasive organismer spredes globalt – det sker med ballastvand og begroning, der skal håndteres rigtigt for at opnå optimal udnyttelse af brændstof og reduktion af drivhusgasser. Invasive organismer er en af de største trusler mod biodiversiteten i marinemiljøer og kan udgøre en risiko for sundhed, maritime aktiviteter og væsentlige samfundsinteresser. DHI er førende inden for test til godkendelse af systemer til behandling af ballastvand. Dette almennyttige projekt vil udvikle nye aktiviteter i DHI’s testcenter i Hundested og etablere en stærk virksomhedsrettet kompetence, der bidrager til sikker håndtering af skadelige vandorganismer i den maritime industri. Den udvikling, som projektet er del af, forventes at understøtte arbejdspladser i DHI og hos lokale samarbejdspartnere.

Projekt

Projektet vil være et væsentligt bidrag til etableringen et dansk maritimt testcenter, som kan tilbyde rådgivning og faciliteter, der ikke vil være hensigtsmæssige eller mulige at etablere i virksomhederne. Projektet gennemføres i et bredt samarbejde med aktører inden for Det Blå Danmark.
Projektets hovedaktiviteter er:
1. Undervandsrensning af marin begroning
2. Idriftsættelse af ballastvand-systemer
3. Maritimt udstyr til analyse af vandkvalitet
4. Digitale værktøjer til risikovurdering
5. Åben maritim innovation
Gennem projektet udvikles alment tilgængelig viden og metoder til gavn for danske redere, myndigheder, installatører, og producenter af maritimtudstyr. “Åben maritim innovation” vil omfatte tre innovationsprojekter, der konkretiseres i samarbejde med danske maritime virksomheder, og hvor de generelle resultater formidles offentligt og især rettes til danske maritime aktører.

Forventede resultater

1. Udvikling af eksperimentelt system til test af rensning af begroning, der anvendes til undersøgelse af rensningseffektivitet og miljørisici ved forskellige teknologier.
2. Metoder til pålidelig verifikation af UV-behandling og andre ballastvand-systemer efter installation på skibet.
3. Generelt anvendeligt koncept for teknologiverifikation og konkret validering af maritimt udstyr til analyse af vandkvalitet.
4. Digitale værktøjer til risikovurdering af invasive organismer og kemiske stoffer, der kan støtte beslutninger og rettidig indsats.
5. Gennemførsel af tre innovationsprojekter i samarbejde med maritime virksomheder.

 

Projektresultat

Den afsluttende rapport kan læses her: Dansk Maritimt Testcenter_2021-2023

Information

Projektnavn:

Dansk Maritimt Testcenter

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim erhvervsudvikling

Tid:

2021-2023

Kontakt:

DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm
www.dhigroup.com