Tilbage til søgeresultatet

Danske Maritime, Anvendt maritim forskning i Danmark

galleri.industri.101

Baggrund

Den offentlige investering i ”grønne” tilskudsprogrammer for forskning udvides i de kommende år. Dette vil forventeligt også gavne den maritime sektor, der netop arbejder indgående med at udvikle nye, forbedrede energi-, klima- og miljøteknologier – som led i at finde nye løsninger på en række af de globale udfordringer, som også Danmark skal bidrage til at løse. Den maritime forskning på offentlige institutioner kan vise vej til store CO2-reduktioner i samspil med branchen, og netop dette mål tilgodeses i høj grad, når tilskud prioriteres.

Nærværende projekt skaber større og ny viden om anvendt forsknings betydning for den maritime sektor. Projektet er fokuseret på anvendt forskning, der har den største direkte betydning for maritime virksomheder i Danmark. Disse har et væsentligt konkurrenceparameter i form af enestående samspil med forskningsinstitutioner med vægt på anvendelse af nye teknologier. Projektet vil vurdere betydningen af denne anvendte forskning.

Projekt

Projektet indeholder en analyse af:
– Omfanget af anvendt forskning blandt forskningsinstitutioner og maritime virksomheder i Danmark.
– Betydningen af anvendt forskning for danske virksomheder.
– Sammenligning af anvendt forskning i Danmark og udvalgte relevante lande.

Analysearbejdet vil bestå af indhentning af kvantitative data samt interviews med udvalgte forskere i feltet.

Resultaterne af analysen vil blive præsenteret i en rapport og ved en åben konference med deltagelse af repræsentanter for den maritime sektor og de offentlige institutioner, der styrer tilskudsprogrammerne.

Forventede resultater

I debatten om forskning og indretningen af offentlige tilskudsprogrammer er der et stærkt behov for dokumenteret viden om:
– Omfanget af anvendt forskning i forskellige sektorer og relationerne herfra til virksomheder. Viden om den maritime sektor er relevant, fordi den har et potentiale for at levere CO2-besparelser.
– En sammenligning af den danske maritime forskning med lande med maritime sektorer, der ligner den danske, fx Finland, Holland og Tyskland, for at kunne vurdere styrken og effekten af den danske offentlige forskning.

Projektresultat

Analysen blev præsenteret på et webinar afholdt af Danske Maritime 06.11.2020.

Link til Danske Maritimes hjemmeside med præsentation af projektet:  link

Link til analysen: Analyse af dansk maritim anvendt forskning (september 2020)

Link til anden fase af analysen: Danske Maritimes eksportanalyse (marts 2021)

Notat om analysen: DM-COWI notat om maritim industrieksport-2021

Information

Projektnavn:

Anvendt maritim forskning i Danmark

Type:

Almennyttigt

Tema:

Maritim erhvervsudvikling

Tid:

2020-

Kontakt:

Danske Maritime
Symfonivej 18
2730 Herlev

www.danskemaritime.dk